ANMELDELSE

AMMONITE: Bølgeskvulp og kvindestøn

I 1840’ernes England går den selvudlærte arbejderkvinde Mary Anning (Kate Winslet) på stranden i Lyme og indsamler fossiler. På trods af sin store viden og sit øje for at finde de gamle forsteninger, kan hun på grund af sit køn og sin klasse ikke få adgang til de fine geologiske selvskaber i London. De høje herre betragter den stilfærdige kvinde som en kuriositet og kommer på besøg i hendes lille butik, hvor hun sælger sine fund til turisterne, der kommer for at få et lægeordineret havbad.

En dag træder rigmanden Roderick Murchinson (James McArdle) og hans forsagte kone Charlotte (Saoirse Ronan) ind i Marys liv. Mr. Murchinson vil gerne betale for at hans kone kan gå til lære hos Mary ’for at få en hobby’, mens han selv tager på ekspedition. Men hen over forstende fortidsøgler og blæksprutter – den titulære ammonit – opstår uventet kærlighed mellem de to kvinder.

Det er en film, der fik mig til at tænke på mange andre film. Selvfølgelig Céline Sciammas Portrait of a Lady on Fire, i forhold til tematikken, kvinder, der forelsker sig i kvinder i fortiden og … stranden? Men også instruktørens tidligere Gods own country, der ligeledes behandler uforventet kærlighed mellem mennesker med samme køn i landlige (om end nutidige) omgivelser. Sidst men ikke mindst tænkte jeg på The Dig, en nylig netflixfilm af Simon Stone, fordi begge film behandler historiske faktiske personer, der graver fortidsfund op af jorden i Udkantsengland. Og hvor fundene er det, der bringer en række karakteres livstråde sammen.

Når det er sagt, er Ammonite sit egen stilfærdige selv. Hvis filmen var en farve, var den en dyb, mørkt blå som Marys øjne og hendes beskedne kjoler. Hvis filmen var en lyd, var den lyden af bølger på sten – der er meget få replikker i filmen, så bølgeskvulpene får mest betydning. Hvis filmen var en fornemmelse, var den følelsen af dis på huden, eftersom klippekysten, hvor Mary gør sine fund, konstant er indhyllet i et gråt slør.

Det er et forfriskende valg for et drama om homoseksuel kærlighed, at selvom kvindernes romance foregår i det skjulte, er det ikke det, der er konflikten, men klasseskellet mellem de to respektive kvinder. Kate Winslet og Saoirse Ronan er skuespillere af allerhøjeste kaliber, der ordløst formidler karakterenes følelser, så man aldrig er i tvivl om, hvad der går gennem hovedet på dem. Alligevel savnede jeg lidt flere ord til at forstå hvad der får følelserne mellem de to kvinder udvikler sig.

Ammonite er så stilfærdig, at den primært består af bølgeskvulp tilføjet enkelte kvindestøn, når Mary og Charlotte finder hinanden i stearinlysets skær. Filmen er gennemført fra første scene, hvor alle farver, lyde og kulisser passer sammen, og det er virker den meget bevidst om. Jeg savnede lidt flere ord og lidt mere spræl.